Annonce

Annonce

Brev:

Flaske, mad og søvn


31. juli 2017

Alder:
10 mdr.

Flaske, mad og søvn

Hej Helen.

Vores datter er nu 10,5 måneder, og vi har lidt udfordringer angående mad og søvn. Jeg forklarer lige først vores døgnrytme, og derefter vil jeg beskrive vores problematikker:-)

Et døgn hos os ser således ud:
Kl 5-7: Hun vågner. Nogen dage sover hun længere end andre.
Kl ca 7:30: Morgenmad. Grød eller brødstænger med smør, frugt, ostehaps, eller bananpandekager.
Mellem kl 9-10: sover første lur. Det er forskelligt hvornår hun er træt - det kommer an på hvor tidligt hun er stået op. Hun får lidt frugtgrød inden denne lur. Hun sover typisk et par timer, nogen gange lidt mere.
Kl 11:30-12: Frokost. Brødstænger, frikadelle, pølse, agurk, tomat osv. Evt rester fra aftensmaden dagen før. Nogen gange grød.
Mellem kl 14-15: Her sover hun anden lur. Det er forskelligt hvornår hun er træt. Hun får ca 100-150 ml MME inden hun sover. Her sover hun ca en lille time.
Kl 15:30-16: Får lidt frugt(hvis hun vil).
Kl 17:30: Aftensmad. Hun får her det samme som os. Pasta, kartofler, grøntsager, kød osv.
Kommer herefter i bad og bliver tilbudt natgrød med MME på kop.
Kl 19: Får 200 ml MME på flaske og sover ca kl 19:30-20.
Hun får 1 flaske af 250 ml om natten. Nogen gange drikker hun den over 2 omgange, andre gange over 1 omgang

Mht mad, så vil hun ikke have grød mere. Hun vil selv, men er samtidig meget bevidst om hvad hun ikke vil have. Hun vil ikke have rugbrødshapser, boller el. Lign. Sjældent vil hun have kartofler og lign. Hun elsker tomat, agurk, frikadeller, pølser osv. Men det er meget svært at få hende mæt, når hun selv vil, men ikke vil spise fuldkorn osv. Derfor har jeg holdt fast i flasken midt på dagen, da jeg ikke kan få hende til at sove før hun får den. Jeg går ud fra det er fordi hun er sulten... tænker du at jeg skal fortsætte med det?

Mad har næsten altid været lidt af en kamp med hende, men jeg kan ikke rigtig se hvad vi kan gøre anderledes? Vi lader hende prøve ...


Annonce

... meget forskelligt, og gør måltiderne "sjove", spiser sammen med hende, så hun bliver nysgerrig på den måde.

Mht søvn er der nogen dage hvor hun kun vil sove sin formiddagslur, og vil på ingen måde sove om eftermiddagen. Hun skriger indtil vi tager hende op, og er så vågen indtil om aftenen, hvor hun så er så overtræt at det tager lang tid før hun finder ro i sin tremmeseng. Vi har prøvet at lade hende ligge i barnevognen, visse hende i søvn, men det hjælper ikke. Er det ved at være tid til at hun kun behøver 1 lur om dagen? Hun er bare så træt om formiddagen, at jeg ikke kan strække den lur til senere.

Hun er altid blevet puttet til lur når hun har givet tegn til at være træt, så vi har ikke kørt efter faste putte-tidspunkter, kun om aftenen ved sengetid. Jeg synes godt det kan være en udfordring at se hvornår hun er træt, nu hvor hun er blevet ældre, så jeg føler at jeg nogengange "fanger" hende for sent eller tidligt, og jeg tænker, at det kan gøre det forvirrende for hende og resultere i overtræthed. Hun blev født 5 uger for tidligt, og har altid haft tendens til at bliver overtræt og overstimuleret.

Om aftenen sover hun på eget værelse i tremmeseng, hvor hun sover meget bedre end inde ved hos. Det tager 30-60 minutter at få hende til at sove. Vi sidder ved hende til hun sover - vi vil dog gerne at hun selv kan falde i søvn i fremtiden. Jeg er bange for at give hende vanen til at vi skal sidde der til hun sover, men lige for tiden skriger hun lige så snart vi går ud, og det synes jeg også er synd. Kan man træne det med hende når hun bliver lidt ældre? Og hvordan?

Generelt er jeg nok bekymret for at give hende dårlige vaner med mad og søvn, og jeg bekymrer mig sikkert også for meget, men jeg har også hørt at det er i denne alder de begynder at holde fast i vanerne.

Forresten, har du et godt fif til at fjerne hendes arp i hovedbunden?

På forhånd tak for svar:-)

Med venlig hilsen
Marie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce